Jægerråd

Jægerråd i Københavns Kommune omfatter:

Kalvebod Jagtklub (KJK)

Storkøbenhavns Jagtforening (SJF)

Precision Rifel Shooters Denmark (PRS DK)

Øvrige medlemmer af Danmarks Jægerforbund med bopæl i Københavns Kommune


Bestyrelsen pr. 11. januar 2018

Formand
Ole Jervin (SJF)
27143552
olejervin@gmail.com


Næstformand:
Frank Rattleff (SJF)
31478890
frank.rattleff@sjf.dk

Bestyrelsesmedlem
Berit Valentin (KJK)
kreds7@jaegerne.dk



Sekretær
Jens Bitsch Larsen (KJK)
22493915
bitsch@larsen.dk

Bestyrelsesmedlem
Rune B. Hjortborg (SJF)
28902726
rune.hjortborg@sjf.dk




Grønt Råd Reprænsentant 
Ole Jervin (SJF)
27143552
olejervin@gmail.com






SKREVET AF MICHAEL THORBYE


Udstationeret to år for firmaet i USA, nærmere betegnet Stamford, Conneticut, den grønne stat. Familien var med, hustru og to skolesøgende børn.Mine fritidsinteresser er jagt og fiskeri. Min primære jagtinteresse er riffeljagt i Sverige, da jeg har sommerhus i Sverige, og er medlem af et lille jagtlag.


Firmaet havde en lille 23’ Scout fuldblods fiske jolle med en 225hk out board engine i røven, med al benzin betalt, så det var jo det rene paradis. Det første der skulle gøres, var at tage et certifikat til at sejle sådan en jolle, og blive godkendt til at måtte sejle firma-jollen.

 Alt gik fint, og har haft mange gode ture på Long Island Sound.

***

Jagten, der er min primære interesse, var ikke sådan lige til. Riffeljagt er udelukket i Stamford området, grundet boligtætheden. Hagljagt er heller ikke nemt af samme årsag. Det giver kun mulighed for buejagt, hvilket jeg altid har betragtet som noget af den ypperligste jagt der kan udøves. Da jeg havde en kollega der var bue- og fuglejæger, delte vi mange erfaringer og historier. Jeg tilmeldte mig til et af statens gratis bue kurser, som resulterede i et certifikat. Jeg var dermed godkendt til at måtte gå på jagt med bue i staten Conneticut. Jeg fik handlet en masse udstyr hos Cabelas, både i deres netbutik og i deres fysiske butik i Hartford, og den er STOR. De har et kunstigt bjerg i midten med udstoppet dyr, puma, bjørn, bjerggeder, kalkun, whitetail etc., og så hænger der lige en lille 1:1 sportsflyver ned fra loftet. Der er alt fra camping, fiskeri til jagt og lidt møbler.



Jeg fik min bue, og begyndte at træne i min kollegas have, efter jagt sæsonen var startet i 2016. Jeg havde meget svært ved at finde et sted at gå på jagt. Man skulle i princippet gå fra dør til dør og spørge om lov til gå på jagt med bue på deres jord. Størrelsen på jorden behøver ikke at være størrend et par acers, en størrelse de fleste husejere har. Det skal dertil siges at der er umådeligt mange løvtræer i Stamford området, og folk er meget ømme omkring deres træer. Jeg kunne ikke tage mig sammen til at gå rundt og spørge vildt fremmede mennesker om lov til at jage på deres jord. Kulturen er noget anderledes end vi er vant til. Pludselig en dag kom min kollega og sagde han havde noget buejagt hos en mand, nord for Stamford, som han ikke benyttede. Det var et stykke inde i sæsonen. Vi kørte ud til manden, som var meget venlig, og som gav mig skriftlig tilladelse til at jage på hans fire acers (16000m²), der mest er skov. Jeg var på det tidspunkt meget usikker på mine evner til at ramme, da jeg ikke kunne indskyde min bue rigtigt. Min kollega havde allerede en stige liggende på stedet, så min nyindkøbte to-mands stige var overflødig. Jeg sad mange dage med whitetails under mig, uden skudafgivelse, jeg var for usikker på mine evner til at kunne afgive et sikkert og præcist skud. Der var også mange dage uden vildt. Resten af sæsonen gik uden nedlagt vildt, men fik mange timer til at nyde synet af whitetails, vaskebjørn, coyote og andre smådyr og fugle i skoven. De har også nogle fantastisk flotte fugle. Min jagt lå få yards fra statsgrænsen til New York, og en dag da jeg kørte med min datter og skulle fylde majs i min hjemmelavet foderautomat, kom vi ind over grænsen og tilbage igen. Der så vi en butik med bla. et dansk flag. Vi stoppede for at spørge til det danske flag, og så emballage til Morsø brændeovne. Ejeren hedder Niels, og ejer et firma der sælger brændeovne og pejse, men var på ferie da vi kom forbi. Niels er dansker som kom til USA som 16-årig, og har jagt som fritidsinteresse.Efter et par besøg lykkes det endelig at skabe kontakt til Niels og vi mødtes. Efterfølgende har vi tilbragt mange timer sammen, både med familien, og været på nogle fasanjagter på Niels’ jagt, 2 timers kørsel nord på. Jeg kunne låne et 12-gauge haglgevær af min kollega. Men inden da, manglede jeg at få en tilladelse til at gå på jagt med skydevåben. Det er en lille side historie for sig selv at få denne tilladelse. Jeg havde “kun” bue certifikatet, men manglede våben tilladelsen. Det så ud til jeg skulle deltage i et gratis våben sikkerheds kursus, der altid er overtegnet. Nå men, jeg printede et dokument ud fra Naturstyrelsens hjemmeside, på engelsk, der var bevis på jeg havde bestået den danske jagt eksamen, og gik med min kollega til “kommune kontoret” i Stamford CT.Dokumentet blev afvist med den begrundelse at der manglede stempler og underskrifter fra to embedsfolk, og der stod ikke jeg havde gennemført en “Field test” - surt show. Jeg kontaktede så Naturstyrelsen for at spørge om stempler og underskrifter. Det var ikke noget problem, jeg sendte dokumentet, og fik det så tilbage igen, med to stempler og underskrifter, en fra Hassan, og en fra Ahmad. Og her var Donald Trump lige kommet på banen...haha. Men der manglede stadig en sætning med jeg havde bestået en "Field test". Min nye ven, Niels, blev min redningsmand. Han kender dem på det lille lokale rådhus i Pound Ridge NY, meget tæt på min jagt. Vi kørte derhen og jeg fremlagde mit danske jagttegnsnummer. Dokumentet fra Naturstyrelsen jeg havde printet, var de ikke særlig interesseret i. Jeg fik dermed tilladelse til jagt med våben i staten New York, mod betaling $100 som “non resident”. Al right, so far, so Good. Så blev jeg anbefalet af min kollega at tage til en fiskegrejforretning, der håndtere jagt og fiskelicenser i CT. Kom ind og spurgte om de håndterede licenser til jagt, og det gjorde de. Jeg fremlagde mine dokumenter, men ekspedienten ville kun se min NY licens. Hvis jeg havde våbenlicens i en stat, kunne jag få i alle stater, sagde han. Det var så en sandhed med modifikationer. Og vupti, så fik jeg min CT våben licens. Alle certifikater har man for livet, det er kun hvis du skal på jagt, eller fiske, du skal betale for hvad du skal det pågældende år. Sommeren 2017 gik med nogle fine fisketure på sundet, jævnlig påfyldning af majs, og tømning af vildt kameraet.

Jeg havde nogle forretningsrejser til nogle af firmaets kontorer rundt om i Nord- og Sydamerika, bla. Houston, Texas. Har et par kollegaer der går på riffeljagt der. Jeg spurgte ind til om der var mulighed for at komme med ud på jagt på et tidspunkt. Og pludselig opstod der en mulighed, på et af mine besøg. Det blev noget grisejagt på "federal hogs", nogle der er mange af i Texas. Jeg måtte skynde mig at få licens til jagt med skydevåben i Texas online, men det var ikke noget problem, da jeg allerede havde min NY og CT licens. Og det er altid ca.2-3 gange dyre som non-recident end en lokal licens hvor du bor. Vi tog afsted fredag ved middagstid, og kørte ca. 4 timer nord på. Der blev provianteret hjorte foder og spist på vejen, og langt om længe ankom vi til lejeren, der bestod af 3-4 store campingvogne, der kunne udvides på hver side - fine forehold. Så kørte vi ud på ATV med lad og tag, til nogle af de mange foderpladser de havde, for at fylde foder og majs op. Ved mørkets frembrud fik jeg stukket en M1 Karabin Cal .30 i hånden, også lokalt kaldet for en Ranch Rifle, for nu skulle vi ud efter svin. Vi faldt over en pungrotte (Opossum), som jeg skulle skyde til, men missede.



Der var ingen svin den aften, så vi smuttede i køjen ved midnat. Jeg syntes dog det var lidt tidligt. Næste dag opdagede jeg at riflen havde løs kærv, så det var ikke let at ramme noget som helst. Vi fik sat sigtet fast og prøveskudt, og kørte så lige en runde ved middagstid, for at se efter gris. Og minsandten om der ikke var nogle grise ved en foderplads. Vi stoppede, jeg sprang ud af ATV'en, lagde an på en lille gris på 10 meter, og afgav et skud. Den faldt i knaldet.






Min hjemrejse var fastsat til 1. december, så da jagt sæsonen starter 15. september, og jeg ikke havde nedlagt noget vildt for bue endnu, følte jeg mig lidt presset. Jeg ville forfærdeligt gerne prøve at nedlægge et stykke vildt med bue. Inden da, havde jeg lagt nogle timer på indskydning og træning. Jeg havde også studeret whitetail kald på YouTube, og fandt ud af at mit vildsvinekald mindede utroligt meget om et whitetail kald. Jeg trænede med kaldet, godt hjulpet af YouTube. Morgenen kom hvor der kom en då inden for skudhold, efter at have fulgt den i lang tid. Jeg havde faktisk kaldt den ind med mit vildsvinekald. Da den stod under mig, kunne jeg høre den prøvede at besvare mit kald. En meget spændende oplevelse. Jeg havde rejst mig fra sædet et stykke tid før dåen kom helt ind. Da afstanden var god, ca. 15-20m, spændte jeg buen og ventede til det rette øjeblik. Jeg gav en lyd, for at få dåen til at stå stille, og slap pilen mod en bredside. Pilen sad godt, et gennemskud på lungerne. Dåen løb ca. 30-40m for så at stanse op, og efterfølgende lægge sig. Jeg måtte ringe til Niels, for at få hjælp med at tage et billede, og få dåen i bilen. 

Et par dage efter fik jeg også en kalv. Fantastisk kød på grillen. Senere fik jeg også kaldt en buk ind, der faktisk var på vej væk fra mig. På det tidspunkt havde jeg sendt alt mit udstyr til DK, og lånt min kollegas armbrøst. Fik afgivet et skud, traf bukken som løb, og den efterfølgende eftersøgning gav desværre intet resultat. De lokale ser ikke det som et problem, men jeg havde det ret skidt ved situationen. Coyotes tager det vildt der ikke findes. Eller der er en anden der tager den. Jeg tog ud to gange for at lede efter den uden resultat, desværre. Man bruger ikke sweisshunde der. Det har været en kæmpe oplevelse, og privilegie at få lov til at nedlægge en whitetail for bue. Jeg håber at kunne komme på besøg en gang i fremtiden. Nu er jeg tilbage i Danmark, og i SJF. Glæder mig til igen at kunne deltage i diverse arrangementer og regulering som tidligere.